Molekylerne i en væske holder fast i hinanden med bindinger mellem molekylerne. Når stoffet koger, brydes de, og molekylerne farer ud som damp. Bindingerne inde i molekylerne holder.
London-kræfter
Virker mellem alle molekyler. De er større, jo mere molekylerne rører hinanden. En lang kæde rører sine naboer mere end en kort, og et forgrenet, kugleformet molekyle rører dem mindst.
Hydrogenbindinger
Et H, der sidder på O, er δ+, fordi O trækker elektronerne til sig. Det tiltrækkes af et frit elektronpar på O i et nabomolekyle, som er δ−. Et H på C kan ikke, for C og H trækker næsten lige meget i elektronerne. Én hydrogenbinding holder langt stærkere end London-kræfterne mellem to CH-grupper.
Eksempel: samme størrelse
Propan, CH₃CH₂CH₃, 44 g/mol, koger ved −42 °C.
Ethanol, CH₃CH₂OH, 46 g/mol, koger ved 78 °C.
Tommelfingerregler for kogepunktet
Flere OH-grupper giver et højere kogepunkt.
En længere kæde giver et højere kogepunkt.
Et forgrenet, mere kugleformet molekyle har et lavere kogepunkt.
I små molekyler betyder OH-gruppen mest. I store molekyler betyder kæden mest.
123 fane · ↑↓ temperaturen (med Skift ti grader) · R forfra · H rundvisning · T teori · Enter tjek eller næste · Esc luk