En enkeltbinding kan drejes frit. En dobbeltbinding kan ikke: så skulle den ene af de to bindinger brydes. Derfor kan grupperne på hver side af en dobbeltbinding sidde på to måder, og det er to forskellige stoffer med hver sit kogepunkt.
Det kræver, at begge C-atomer i dobbeltbindingen har to forskellige grupper. Har det ene C-atom to ens grupper, fx to H, er der kun én form.
Cis og trans
Find den gruppe, der sidder på begge C-atomer. cis: de to ens grupper sidder på samme side af dobbeltbindingen. trans: de sidder på hver sin side.
Eksempel: but-2-en
Begge C-atomer har CH₃ og H. Sidder de to CH₃ på samme side, er det cis-but-2-en. Sidder de på hver sin side, er det trans-but-2-en.
E og Z (ekstra)
Cis og trans kan kun bruges, når de to C-atomer har en gruppe, der er ens. E og Z virker altid. På hvert C-atom finder man den gruppe, der har højest prioritet:
Se på det atom, der sidder direkte på C-atomet. Det højeste atomnummer vinder: Br (35) slår Cl (17), og Cl slår C (6).
Er det det samme atom, ser man på de atomer, der sidder på det, det største først. CH₂CH₃ har C, H, H og slår CH₃ med H, H, H. En C=O tæller som to O.
Z (zusammen, sammen): de to grupper med højest prioritet sidder på samme side af dobbeltbindingen. E (entgegen, modsat): de sidder på hver sin side. Z er ikke altid det samme som cis: sidder to CH₃ på samme side, men vinder Br over CH₃ på det ene C-atom, er det E.
123 fane · CTI svar (EZI med E og Z) · R forfra · H rundvisning · T teori · Enter tjek eller næste · Esc luk