Hvidt lys er en blanding af alle bølgelængder fra ca. 400 nm til 700 nm. Jo kortere bølgelængden er, jo mere energi har lyset: E = h · c / λ. Lys under 400 nm er UV, som øjet ikke kan se.
λ (nm)
400-450
450-495
495-570
570-590
590-620
620-700
Lyset
violet
blåt
grønt
gult
orange
rødt
Absorptionsspektret
Spektret viser absorbansen A ved hver bølgelængde. Toppen, λmax, er den bølgelængde, stoffet absorberer mest. Et spektrofotometer stilles til λmax.
Komplementærfarver
Vi ser det lys, der ikke bliver absorberet. I farvecirklen står den farve, vi ser, over for det lys, der bliver absorberet.
Absorberet lys → farven, vi ser
violet og blåt → gul · blågrønt → rød · grønt → lilla · orange og rødt → blå
Konjugerede dobbeltbindinger
To dobbeltbindinger er konjugerede, når der er præcis én enkeltbinding imellem dem. Elektronerne i dobbeltbindingerne er så fælles for hele systemet. De er delokaliserede.
Jo længere det konjugerede system er, jo mindre energi skal der til at excitere en elektron, og jo længere bølgelængde bliver absorberet. Fra ca. 8 konjugerede dobbeltbindinger når toppen ind i det synlige lys, og stoffet er farvet.
H(CH=CH)ₙH
n = 2: 217 nm · n = 3: 258 nm · n = 5: 334 nm · n = 8: 413 nm, gul · lycopen, n = 11: 470 nm
Chromofore grupper
Den del af molekylet, der absorberer lyset, er chromoforen. I organiske farvestoffer er det et system af konjugerede dobbeltbindinger, hvor C=O, N=N og benzenringe kan være med. Azofarvestoffer har azogruppen -N=N- mellem to aromatiske ringe. Grupper som -OH og -N(CH₃)₂ på chromoforen flytter toppen mod længere bølgelængde.
Brom adderes til en dobbeltbinding, så den bliver til en enkeltbinding. Det bryder chromoforen i kortere stykker, og farven forsvinder.
123 fane · ←→ flyt toppen · +− kæden · R forfra · H rundvisning · T teori · Q quiz · Esc luk