Zigzagformlen
Hvert knæk og hver ende er et C-atom. H-atomerne på C tegnes ikke. Et C-atom har altid fire bindinger; dem, der ikke er tegnet, går til H.
Eksempel
Et C for enden af kæden har én binding og derfor tre H: CH₃.
Isomerer
Isomerer har samme molekylformel, men atomerne sidder forskelligt. De har hver sit navn. To tegninger med samme navn er det samme stof, også når de vender forskelligt.
cis og trans
Ved en dobbeltbinding midt i kæden: sidder kædens to dele på samme side af dobbeltbindingen, er det cis. Sidder de på hver sin side, er det trans.
Navngivning
1. Find den længste kæde. Den giver navnets sidste del: meth, eth, prop, but, pent, hex, hept, oct, non, dec + an.
2. Nummerér kæden fra den ende, der er nærmest en sidegruppe.
3. Sidegrupperne: methyl (1 C), ethyl (2 C), propyl (3 C). Nummeret står foran. Ens grupper samles med di, tri og tetra: 2,3-dimethyl.
4. Forskellige sidegrupper skrives i alfabetisk rækkefølge. Komma mellem tal, bindestreg mellem tal og bogstav.
Eksempel
3-ethyl-2-methylpentan
Alkener. En dobbeltbinding giver endelsen en. Hovedkæden skal indeholde dobbeltbindingen og nummereres, så den får det laveste nummer: but-1-en, pent-2-en.
Opløselighed
Polære grupper (OH, COOH og O i kæden) trækker molekylet mod vand. Carbonkæden trækker mod heptan. Tæl C-atomerne, og del med antallet af polære grupper.
Tommelfingerregel
Under 4: vand. Over 4: heptan. Præcis 4: lidt i begge.
nonan-4,6-diol: 9 C / 2 polære grupper = 4,5. Heptan.