I en redoxreaktion stiger oxidationstallet for ét grundstof, og det falder for et andet. Den samlede stigning er lige så stor som det samlede fald, for de elektroner, der afgives, bliver optaget.
Skemaet skrevet i hånden
1. Skriv oxidationstallet over de atomer, der skifter.
2. Står grundstoffet ikke lige mange gange på begge sider, så sæt et tal foran.
3. Tegn en klamme fra atomet før pilen til det samme atom efter pilen. Skriv stigningen ↑ eller faldet ↓ under pilen.
4. Gang, så stigning gange tal er lige så meget som fald gange tal. Tallene kommer foran formlerne.
5. Afstem ladningen med H⁺ (surt) eller OH⁻ (basisk).
6. Afstem H med H₂O (hvert H₂O har 2 H), og tjek til sidst, at O passer.
Eksempel
5 Fe²⁺ + MnO₄⁻ + 8 H⁺ ⟶ 5 Fe³⁺ + Mn²⁺ + 4 H₂O
Fe: +II til +III, ↑1. Mn: +VII til +II, ↓5. Så 5 · 1 = 1 · 5.
Ladning: +9 før pilen og +17 efter, så 8 H⁺ før pilen.
Kaliumpermanganat, KMnO₄, er violet. Hvor langt mangan falder, afhænger af miljøet: i surt miljø til Mn²⁺, der er næsten farveløs, i neutralt miljø til brunsten, MnO₂, og i stærkt basisk miljø først til grønt manganat, MnO₄²⁻, og med mere at reagere med videre til brunsten.
K⁺ og Na⁺ skrives ikke med i skemaerne. De er med i opløsningen, men de reagerer ikke.
Oxidationstal skrives med romertal og fortegn: +VII, −II og 0. Du kan også skrive +7 og −2.
12 fane · R start forfra · H rundvisning · T teori · Enter tjek · ↑↓ vend pilen · Esc luk