Skip to content

Om Kemiformler.dk

Jeg underviser i kemi, og ønsker grundlæggende, at det skal være nemmere at opskrive korrekte kemiske symboler på computer. Da jeg i 2020 opdagede unicode-symboler for hævede og sænkede tal, designede jeg derfor et udvidet tastatur-layout med naturvidenskabelige symboler, og kunne nu skrive fx SO₄²⁻ direkte fra tastaturet. Men for at gøre korrekte kemiformler endnu nemmere udviklede jeg autocorrects til både Office og hele styresystemet, som automatisk retter de mest almindelige kemiske formler. Autocorrects åbner desuden for et utal af interessante muligheder for at hidkalde dataopslag, skabeloner og noter via forkortelser.

Hjemmesiden indeholder også andre ressourcer som er målrettet undervisningsbrug. Alt indhold er freeware og til fri deling.

Overvejelser i forhold til undervisningsbrug

Ingen bliver dygtigere til kemi, blot fordi computeren automatisk retter fejlene. Men med autocorrect undgår man at spilde tiden på kluntet formatering, hvilket især er relevant ved en tidspresset skriftlig kemi-A-eksamen.

Kommentarer eller spørgsmål?

Mit navn er Niels Kræmmer, og jeg er gymnasielærer i kemi/historie på Middelfart Gymnasium.

Du er meget velkommen til at sende kritik, spørgsmål eller forslag. Skriv en mail til nk@mail-mg.dk.